Car Service Assistent
- Department
- B2C Car Sales
- Location
- Taastrup_CM Denmark
- Date posted
- 15-04-2026
Er du passioneret omkring biler og har flair for at sikre, at alt kører som smurt? Vi søger to engagerede og fleksible Car Service Assistants – én til vores lokation i Taastrup og én til vores lokation i Fredericia. I begge roller bliver du en vigtig brik i et dynamisk B2C-miljø, hvor samarbejde, effektivitet og kvalitet er i højsædet.
Ayvens beskæftiger sig bl.a. med salg og leasing af brugte biler. Du bliver en del af vores Salgsteam, hvor der er fart på i dagligdagen, og hvor vi hver dag arbejder sammen for at skabe fantastiske kundeoplevelser.
Som Car Service Assistant bliver du medansvarlig for den daglige håndtering af vores biler, og håndtering af dæk, opmærkning og få dæk lagt på lager, på den rigtige lokation. Du sikrer, at bilerne fremstår funktionelle og præsentable, både inde og ude.
Du arbejder tæt sammen med både dit lokale team, salgsafdelingen, den tekniske afdeling og vores Defleet-centre.
Dine ansvarsområder inkluderer:
- Modtagelse og registrering af biler fra Defleet-centre
- Modtagelse af dæk, registrering af dæk, og få lagt disse på lager
- Sikre optimal funktionalitet og præsentation af bilerne
- Daglig håndtering og vedligeholdelse af biler på display
- Ad hoc-opgaver for salgsafdelingen
Er du en person, der er nysgerrig af natur, og som trives i en hverdag, hvor der sker mange spændende ting, så er der rig mulighed for at udvikle dig hos Ayvens Danmark. Du vil indgå i B2C-teamet og referere til Remarketing B2C Manager, Jacob Karmann. I det daglige vil du arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer, hvor humor og professionalitet går hånd i hånd.
Hvem søger vi?
Vi søger dig, der er optimistisk, løsningsorienteret og trives i et samarbejdende miljø uden silo-tænkning. Du har en struktureret tilgang, høj ordenssans og stor bilviden herunder praktisk erfaring med håndtering af dæk. Du er serviceminded over for både kolleger og kunder og er fleksibel i dine arbejdsopgaver.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Har forstand på dæk og fælge.
- Har gode data- og IT-kompetencer herunder godt kendskab til MS Office og evt. DMR og Wefleet
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Har fokus på effektivitet og procesoptimering
- Kommer med en positiv indstilling og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
Grib muligheden for personlig og professionel udvikling
Vi sørger for, at du kommer godt fra start med både en ”Buddy” og et tilpasset onboarding-program, der vil sørge for at du får en god start hos Ayvens. Når du først er faldet til, vil du opleve et passioneret og fagligt miljø sammen med mere end 200 engagerede kolleger.
I Ayvens er vores medarbejdere et af vores største aktiver. Derfor er vi klar til at investere i din professionelle udvikling og give dig muligheden for at opnå nye færdigheder.
Vi tilbyder selvfølgelig også medarbejderfordele og -frynsegoder som bl.a.:
- Ekstra feriefridage
- God pensionsordning
- Sociale arrangementer for at fremme team spirit og det sociale sammenhold
- Forsikringer herunder bil-, rejse- og sundshedsforsikring
- Frokostordning
Er du klar til at køre med?
Send os dit CV og ansøgning senest d. 10-05-2026. Angiv i din ansøgning, om du søger stillingen i Taastrup eller Fredericia. Bemærk: Det er kun ansøgninger gennem vores ansøgningsplatform, der vil blive taget i betragtning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Remarketing B2C Manager, Jacob Karmann på mail: jacob.karmann@ayvens.com.
Vi ser frem til at høre fra dig.
