Et nyt kapitel begynder

Med afsæt i den succesfulde integration af ALD Automotive og LeasePlan træder vi nu ind i en ny fase af vores rejse. Vigtige integrationsmilepæle er nået, og det har skabt en stærkere, mere kompetent og mere robust virksomhed.

Vi indleder nu næste kapitel i Ayvens' rejse med en strategisk plan, der skal styrke vores førende position inden for mobilitet, skabe større værdi for vores interessenter og sikre bæredygtig vækst gennem operationel excellence, effektivitet og stordriftsfordele. Vi har et klart mindset: ”Sigt efter excellence. Eksekvér bedre, hver dag.” Det betyder en forpligtelse til løbende forbedringer: at skabe en bedre oplevelse for vores kunder, stærkere resultater på tværs af forretningen og større værdi for vores interessenter.

Sådan stræber vi efter excellence. Hver dag.

Vores ambition: At gøre mobilitet nemt mens vi hjælper vores kunder med at reducere både udledning og omkostninger.

"I løbet af de seneste tre år har vi samlet talent, kompetencer og ekspertise på tværs af Ayvens og skabt en stærkere, mere kompetent og mere robust virksomhed. Nu tager vi hul på et nyt kapitel med en strategisk plan, der skal styrke vores førende position inden for mobilitet, skabe større værdi for vores interessenter og sikre bæredygtig vækst gennem operationel excellence, effektivitet og stordriftsfordele."

Philippe de Rovira

CEO

Tre strategiske fokusområder, der skal understøtte vores ambition

Grow: Vækst gennem selektiv ekspansion og mersalg 

Vi vil skabe vækst, der hvor vi kan tilføre størst værdi, med en målrettet tilgang på tværs af markeder, kundesegmenter og køretøjstyper. Målet er at øge den finansierede flåde med mere end 3% frem mod 2029, herunder 15% vækst i retail-segmentet blandt privatkunder og SMV'er.

Samtidig vil vi bruge AI og teknologi til at skabe en enkel og sammenhængende kundeoplevelse gennem hele kunderejsen. Vi vil også styrke vores position inden for varebiler og udvide vores serviceportefølje gennem fortsat vækst i forsikring og skadesdækning.

Derudover vil vi udrulle Ayvens Power (vores ladeløsning) på 15 markeder og videreudvikle vores værktøjer til administration af LCV-flåder med fokus på oppetid og komplette serviceydelser.

Excel: Opnå operationel excellence med mennesker, data, teknologi og AI

Vi vil udnytte AI til at accelerere Ayvens’ transformation. Potentialet i AI er betydeligt, og vi er fast besluttede på at anvende teknologien som en central drivkraft for vores ambitioner. Det skal skabe øget operationel effektivitet, reducere omkostningerne og forbedre kundeoplevelsen.

Vi vil udvikle AI-drevne værktøjer og kompetencer, der gør vores processer og kunderejser enklere og mere sammenhængende, så vi kan indfri vores ambition over for kunderne: at gøre mobilitet lettere.

Samtidig vil vi etablere en ensartet, effektiv og robust onboardingmodel ved at harmonisere arbejdsgange på tværs af lande og optimere processer. Målet er at give kunderne en hurtigere og mere enkel oplevelse.

Derudover vil vi optimere værdien af vores aktiver gennem stærke remarketingkompetencer. Det indebærer at maksimere værdien gennem hele bilens livscyklus ved at udnytte vores remarketingkapacitet til at styrke videresalgsresultaterne, reducere logistiske omkostninger og understøtte bedre indkøbsbeslutninger.

Transform: Vi forbereder os i dag på morgendagens muligheder

Vi vil være med til at forme markedet for leasing af brugte biler ved at udvide vores re-leasingkapacitet og dermed udnytte de muligheder, der opstår, i takt med at kunderne i stigende grad efterspørger prisvenlige, fleksible og livscyklusbaserede mobilitetsløsninger. Vi sigter mod en gennemsnitlig årlig vækst på omkring 13% i perioden 2026-2029 og mere end 100.000 re-leasede køretøjer i 2029.

Vi forbereder os på fremtidens opkoblede, softwaredefinerede og AI-understøttede køretøjer ved at indsamle og samle køretøjsdata på tværs af bilmærker, markeder og kundeflåder. Dette skal gøre os i stand til at udvide vores udbud af nye datadrevne og softwarebaserede mobilitetsydelser.

Vores rolle som samlingspunkt for data, indsigter og flådeløsninger vil blive stadig mere værdifuld og vil samtidig være afgørende i takt med fremkomsten af selvkørende biler. Ayvens er godt positioneret til at spille en central rolle takket være vores skala, markedsposition og ekspertise inden for flådestyring.