
El-varebiler: 5 myter, der stadig holder mange virksomheder tilbage
Er din virksomhed klar til el-varebilen – eller holder gamle forestillinger jer tilbage?
Flere danske virksomheder undersøger i dag mulighederne for at skifte til el-varebiler. Teknologien har udviklet sig markant, og de nyeste modeller kan dække behovene hos mange virksomheder.
Vi gennemgår her fem af de mest udbredte myter om el-varebiler, og ser om de har hold i virkeligheden.
El-varebiler er ikke længere kun frontløbere
For få år siden blev el-varebiler ofte set som et nichevalg. Begrænset rækkevidde, få modeller og usikkerhed om opladning fik mange virksomheder til at holde fast i diesel og benzin. I dag er situationen en anden. Udviklingen er gået stærkt, og moderne el-varebiler kan dække behovene hos mange virksomheder – fra håndværkere og installatører til service- og distributionskørsel.
Alligevel lever flere myter videre, og de kan få virksomheder til at overse muligheder for både lavere driftsomkostninger og en mere fremtidssikret transportløsning.
Myte 1: En el-varebil løber tør for strøm, før arbejdsdagen er slut
Nyere el-varebiler har en rækkevidde, der dækker langt de fleste virksomheders daglige kørselsbehov. Og hvis der er behov for ekstra strøm undervejs, gør hurtigopladning det muligt at få ekstra rækkevidde i løbet af arbejdsdagen.
For de fleste virksomheder kan en el-varebil sagtens klare en hel arbejdsdag på én opladning.
Myte 2: El-varebiler kan ikke laste nok på grund af batteriet
Nyere el-varebiler er udviklet til erhvervskørsel og tilbyder i mange tilfælde både lasteevne og varerumsplads, der matcher virksomhedernes daglige behov. Batteriet er derfor sjældent den begrændsning, det tidligere har været.
For de fleste virksomheder er lasteevnen fuldt tilstrækkelig – det handler blot om at vælge den model, der passer til opgaven.
Myte 3: Opladning af en el-varebil er besværligt og gør arbejdsdagen mindre effektiv
Mange virksomheder lader bilerne op natten over på virksomhedsadressen eller hjemme hos chaufføren. Det betyder, at bilen er fuldt opladet, når arbejdsdagen starter. Samtidig gør det voksende netværk af ladestandere det nemt at supplere med opladning undervejs.
Med den rette ladeplan passer opladning ofte naturligt ind i hverdagen uden at påvirke driften.
Myte 4: Elvarebiler er for dyre sammenlignet med diesel
Historisk har elvarebiler været markant dyrere end fossile varebiler primært på grund af at batteriet fortsat udgør en væsentlig del af bilens omkostninger. Det gælder stadig generelt, hvis man kun ser på købsprisen. Men når man ser på totaløkonomien over flere år – inklusive energi, service, vedligeholdelse, afgifter og eventuel leasing – kan elvarebiler ofte være billigere end dieselvarebiler.
Derfor anbefaler Ayvens altid at vurdere varebiler ud fra deres Total Cost of Ownership (TCO). TCO giver et samlet billede af de omkostninger, der er forbundet med bilen gennem hele levetid, og gør det muligt at sammenligne el- og dieselvarebiler på et mere retvisende grundlag.
Med andre ord, kig på de samlede omkostninger, ikke kun prisskiltet. El-varebiler kan være en god investering på sigt.
Myte 5: Mine kunder går ikke op i, om jeg kører diesel eller el
Flere kunder og samarbejdspartnere stiller i dag krav til bæredygtighed. I mange brancher indgår klima- og miljøhensyn allerede i udbud, leverandørvurderinger og samarbejdsaftaler. En el-varebil kan derfor styrke virksomhedens profil og konkurrenceevne.
Det handler ikke kun om transport – det kan også være en fordel for forretningen.
Hvornår giver det mening at skifte til el?
Der findes ikke én løsning, der passer til alle virksomheder. Det rette valg afhænger blandt andet af:
- Hvor langt bilerne kører dagligt
- Last- og pladsbehov
- Antal køretøjer i flåden
- Muligheder for opladning
- Virksomhedens vækst- og bæredygtighedsmål
For mange virksomheder er første skrift at få overblik over det nuværende kørselsmønster. Det gør det lettere at vurdere, om en el-varebil kan dække behovet – og hvilken model der i så fald er den rette.
Vælg den løsning, der passer til virksomheden El-varebiler er i dag et realistisk valg for mange virksomheder, men det betyder ikke, at de er den bedste løsning i alle situationer. Det vigtigste er at tage udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov og vælge den løsning, der giver mest værdi i hverdagen.




.jpg?rev=-1&mw=600&io=transform%3Afill%2Cwidth%3A600)